01-01-2019 - Godt nytår til alle
Når man tager fat i et nyt år er det jo også tid til et tilbageblik på det forgangne år:
Avlsmæssigt har vi haft den store fornøjelse i 2018 at se, at afkom efter vores dejlige hingst Bakkegaardens Jackson SH 773 har gjort det rigtig godt, og var man ikke vestjyde – ville man nok sige fantastisk. Med 20 registrerede afkom i 2 årgange, hvor de ældste blev 2 år i 2018, kan nævnes følgende:
Til Unghesteskuet i Skive blev 1 års hoppen Bådsgårds Fabiola Best in Show med 43 point
Ved Landsskuet i Herning fik 2 års hoppen Bådsgårds Yoyo flotte 23 point
Bedste Shetlænderføl ved Hobro Dyrskue blev hingsteføllet Maisie’s Avicii
Nævnes skal lige at til Hobro Dyrskue var der 4 følhopper med føl efter Bakkegaardens Jackson
Bedste føl i småponyraceholdet ved Spot On M&M blev hoppeføllet Filippa Brøis
Anden føl i småponyraceholdet ved Spot On M&M blev hingsteføllet Bådsgårds Yoda
Ved Føl og Plageskuet i Hurup blev bedste vallak – kun 2 årige – Bådsgårds Bolero
Ved Føl- og Plageskuet i Hurup blev Best in show 2 års hoppen Bådsgårds Yoyo med 43 point
Ved Føl- og Plageskuet i Hurup blev bedste hoppeføl Lille Rosendals I’m Grace
Ved Føl- og Plageskuet i Midtjylland blev bedste hoppeføl Riccalton DK’s Lady Janette
Ved Føl- og Plageskuet i Midtjylland debuterede 2 års hoppen Engholms Maritza med flotte 42 point
Bedste føl på tværs af alle racer ved Kimbrerskuet i Aars blev hingsteføllet Bådsgårds Jedi
Så vi glæder os til at tage imod nye føl efter Bakkegaardens Jackson i 2019. Og vi ser frem til at følge alle hans afkom fremover.
I 2019 vil vi bruge mere tid på at køre og træne med egne ponyer og drosle lidt ned på antallet af udstillinger, det er simpelthen nødvendigt.